Jeg ville have et fokus på natur, og jeg kæmpede med næb og klør for et naturkvalitetsudvalg i konstitueringen for at skabe et kontinuerligt fokus på natur. Det lykkedes, og der blev samtidig afsat penge til at kortlægge naturen.
Naturkvalitetsplanen var det første skridt; Grønt Danmarkskort var skridt nr. 2. I kommunalbestyrelsen har vi nu vedtaget skridt nr. 3, en naturplan med en række indsatser, der skal forbedre naturen. Naturplanen peger fremad med skridt nr. 4, der handler om at arbejde med en mere sammenhængende natur, og skridt nr. 5 er at vedtage den Grønne Trepart, hvor vi i Ballerup også kan spille ind med væsentlige områder nu og i de kommende år.
Er vi i mål? NEJ, på ingen måde! Har vi banet vejen for, at naturen nu løftes markant i Ballerup Kommune? JA.
Vi er glade for det politiske samarbejde med alle partier, der vil have naturen, og vi er enormt glade for Grønt Råd, der har leveret en kæmpeindsats.
I Enhedslisten byder vi Radikale og SF’s naturindsats velkommen, men jeg vil hellere høre om jeres indsatser for naturen fremfor at læse jeres udlægning af Enhedslistens politik. Det er nu engang den bedste debat, når vi udlægger vores politik, frem for at forklare andre partiers politiske ageren. Det klarer jeg fint selv.




