Viden der vil frem

Viden der vil frem


I Ballerup har man i perioder diskuteret, hvorvidt man kan sikre, at mennesker, der arbejder i kommunen også kan få en bolig her.

Enhedslisten mener, at det på mange måder er fornuftigt, at job og bolig ligger i nærheden af hinanden - men vi mener ikke, at folk, der arbejder i kommunen, skal have fortrinsret til boligerne. Der er primært tale om ansatte i private erhverv, som i forvejen tjener godt, og derfor kan vælge frit, hvor de vil bosætte sig.

Enhedslisten mener, at vi hellere skal sørge for at være en god kommune at bo i, så folk får lyst til at være her. Det betyder gode skoler og daginstitutioner, grønt og sundt miljø, gode offentlige transportmuligheder osv.

Enhedslisten mener desuden, at viden og vidensdeling er vigtig, og vil derfor arbejde for at:

* Der skabes dialog mellem virksomhederne og uddannelsesstederne. Det kan blandt andet være en årlig karrieredag, hvor virksomheder og studerende kan mødes.
* Kollegier og ungdomsboliger tilknyttet uddannelserne.
* Åbent hus i virksomhederne for uddannelsesstederne og nysgerrige borgere nogle gange om året.
* Et innovationscenter, en idebank til opfindelser, et 'Ole Opfinder'-værksted tilgængeligt for alle, med deltagelse og støtte fra både kommune og erhvervsliv, hvor gode ideer kan opsamles og produkter udvikles.
Emneord: