Stem på en EU-kritiker

Søren Guts
Ballerup Bladet: 19-05-2009 

Enhedslisten arbejder sammen med den europæiske venstrefløj for at skabe et Europa, hvor mennesker og miljø er i centrum. EU's grundlag er desværre helt anderledes. Mere EU har altid betyder mere magt til markedet og mere ulighed i samfundet.

EU's politik står i vejen for, at Europa kan udvikle bedre velfærd og sikre fremtiden miljø og klima. Love og regler, der sikrer forbrugere og lønarbejdere, bliver gang på gang sat til side af EU's indre marked. Senest set med reglen om, at østeuropæiske arbejdere, som arbejder i Danmark, ikke er sikret danske løn- og arbejdsvilkår.

Enhedslisten stiller ikke selv op til valget, men har kandidater på Junibevægelsens og Folkebevægelsens lister. Vi opfordrer til at sætte krydset ved J eller N. Det er vigtigt, at der i EU-parlamentet er danske medlemmer, som ikke er bange for at gå imod EU-systemet, når det står i vejen for mennesker og miljø. 

Emneord: