Kom gratis i biffen og se PRIDE

Enhedslisten i Ballerup vil gerne dele en dejlig filmoplevelse med dig. Derfor inviterer vi til gratis forestilling, søndag d. 6. november kl. 13 i Ballerup Bio.

Alt hvad du skal gøre for at deltage, er at tilmelde dig på Facebook-begivenheden "Pride EL Ballerup" eller sende en mail til [email protected] med ønsket
antal pladser. Vi glæder os til at se dig.

Mere om filmen:

Udgangspunktet for filmen "Pride" er en af de mest skelsættende begivenheder i efterkrigstidens England, nemlig minearbejdernes strejke i 1984. Efter 12 måneders forbitrede kampe lykkedes det jern-ladyen Margaret Thatcher, at knække det magtfulde minearbejderforbund.

Det var et bittert nederlag, som satte kurs mod et ny-liberalt samfund. Konsekvenserne - i form af privatiseringer og konkurrencestat - ser vi i dag i hele Europa.
Men midt i mismodet viser Pride, at der også er plads til solstrålehistorier. Filmen er en lovsang til solidariteten, og en stærk hyldest til de undertryktes kreative stemme. De
virkelige hovedpersoner i Pride er en håndfuld homosexuelle aktivister fra London, der konkluderer, at de er i samme båd som  minearbejderne og støtter dem med indsamlinger og parader. Men de maskuline minearbejderne i Wales er yderst skeptiske ved at tage imod den udstrakte hånd med de løse håndled.

Denne konflikt er der kommet en herlig feel good fortælling ud af. Man griner og man græder.

Filmen er fra 2015 og bygger på en autentisk historie. Arrangementer starter med en introduktion og varer godt 2 ½ time.