Luxembourg-finten i Skovlunde

Jens Ohlsson, Ballerup Bladet 10-2-2015

DR-programmet "Finanskrisen forfra" fortæller at ejeren af Skovlunde Centret, Patrick De Vela, skylder sine kreditorer 500 millioner og er erklæret konkurs.

Han har fup-opskrevet værdien af Skovlunde Centret med 141 millioner (i 2007) og med 66 millioner i 2012. Lejernes husleje er blevet sendt i skattely i Luxembourg, mens Centret misligholdes og forfalder.

De Velas selskaber i Luxembourg (som på papiret er ejet af konen), har købt luksusvilla i Spanien og parret lider ingen nød, for Patrick De Vela modtager årligt flere millioner for at administrere sine indkøbscentre !

Det er ufatteligt så fint den nyliberale casino-økonomi fungerer for rigmænd og spekulanter, mens menigmand må betale med nedskæringer i velfærd.