For mange chefer

Mette Hedegaard 
Ballerup Bladet: 11-11-2013

Forleden kom jeg forbi en flok mænd, der var ved at sætte et rækværk op ved en villa.

Én af mændene var i gang med at banke, grave og måle op til hegnspælene.

De fire andre stod og kiggede på og kom med gode råd.

Situationen afspejler på glimrende vis, hvordan vi har indrettet vores kommune. Ifølge en undersøgelse lavet af journalister på Danmarks Radio er Ballerup den kommune, der har allerflest ledere.

Stod det til Enhedslisten, skulle vi, fremfor dyre ledere, ansætte flere medarbejdere og i langt højere grad vise dem tilliden og lade dem lede sig selv.