Foruroligende og uanstændigt

Jens Wenzel Andreasen
Ballerup Bladet: 05-02-2013

Det er sørgeligt og foruroligende at læse i Ballerup Bladet, at kommunens topledelse ikke ser noget problem i at afholde fortrolige samtaler med kommunens borgere i lokaler med glasvægge. Enhver kan sige sig selv at det må føles ubehageligt og ydmygende at blive stillet til skue, især hvis man er i en socialt udsat situation, som det ofte vil være tilfældet når kommunens borgere skal mødes med sagsbehandlerne.
Der kan være mange grunde tll at direktør Mette Mortensen ikke får mange klager, men det burde heller ikke være nødvendigt. Det burde være fuldstændig indlysende at det er en uacceptabel og uanstændig praksis. Fortrolige og personlige møder med sociale klienter skal ikke finde sted i glasbure, det skal stoppes, nu!

Emneord: