Ældres rettigheder

Søren Guts
Ballerup Bladet: 06-10-2009 (sendt 10-09-2009)

I Ballerup har der for nyligt været en kedelig sag om en pensionist, som ikke havde været i bad i månedsvis pga. kommunalt svigt. Det lykkedes borgmesteren at lægge låg på sagen, og måske - måske ikke - var det en enlig svale.

I Enhedslisten har vi lavet en række af selvindlysende sandheder for de ældre. De lyder:
Alle ældre har ret til at:
spise den mad, de kan lide,
føle sig velklædte og soignerede,
bestemme egne tider og rutiner,
komme ud, når de har lyst,
træffe andre mennesker,
købe tøj og ting efter egen smag,
komme i deres sædvanlige dagligvarebutik,
udvikles livet igennem,
holde deres minder levende,
vælge, hvordan de vil bo,

Selv om rettighederne er enkle, har tiden desværre gjort det nødvendigt at formulere dem, som sagen fra Ballerup viser. Enhedslisten vil arbejde for disse rettigheder, både i folketing, region og kommuner.

Vi vil meget gerne også have dem til at gælde for vores kommune. 

Emneord: